Åbningstider​

Mandag

08.00-17.00​

​Telefonen lukker kl. 12.30 - 13.30

og igen fra kl 16

Tirsdag

07.30-17.00​

​Telefonen lukker kl. 13-14

og igen fra kl 16

Onsdag

07.30-12.00​

Telefonen lukker kl. 11.45

Torsdag

07.30-16.00​

​Telefonen lukker kl. 12-13

og igen fra kl 15

Fredag

07.30-14.00​

​Telefonen lukker kl. 12

Lør- & søndage

Lukket

Tandkrone og brobehandling

​Hvis en tand er ødelagt i en sådan grad, at en almindelig fyldning af plast eller sølv er utilstrækkelig, kan man genopbygge og forstærke tanden ved at give den en tandkrone.

En tandkrone er en skal i guld eller porcelæn, der sættes ned over resterne af den naturlige tand og erstatter det, der mangler af tandens naturlige krone.

Før en tandkronebehandling vil man altid tage et røntgenbillede for at sikre sig, at der ikke er betændelse på tandens rod.

Risici ved en tandkrone

En tandkrone eller bro kan gå løs. Hvis ellers alt er i orden, kan du få cementeret den fast igen. Ved porcelænskroner og -broer er der en risiko for, at porcelænet brækker. Det kan ofte repareres, uden at tandkronen/broen skal laves om.

I de tilfælde man får lavet en krone på en tand, der ikke tidligere er rodbehandlet, er der ca. 10 % risiko for, at nerven inde i tanden dør på grund af behandlingen. Sker dette, skal tanden rodbehandles.

UDFØRELSEN AF EN TANDKRONE FOREGÅR I TRE FASER:

  1. ​​Først slibes resterne af tanden til, så tandkronen kan komme til at sidde stabilt og slutte tæt til tanden.
  2. ​Derefter tages der et aftryk, der sendes til den tandtekniker, der fremstiller kronen.
  3. ​Teknikeren sender den færdige tandkrone tilbage til tandlægen, der tilpasser og cementerer den på tandstubben.

Krone på rodbehandlet tand

Når man laver en tandkrone på en rodbehandlet tand, kan der være så lidt tilbage af tanden, at det er nødvendigt at lave en såkaldt opbygning for at få tilstrækkeligt fæste til kronen.

Princippet i en opbygning er, at man bygger en stub op med en stift i tandens rod. Kronen cementeres ovenpå denne stub. En opbygning kan alt efter forholdene fremstilles i plast eller guld.

Er det nødvendigt at forsyne tanden med en rodstift for at få en tandkrone eller en bro til at sidde fast, er der en risiko for, at roden kan brække efter nogen tid. 10-20 pct. af tænderne er brækket efter ti år. Risikoen for, at roden brækker på en tand, er dog flere gange større, hvis tanden ikke er blevet forsynet med en tandkrone, men kun har fået en rodstift og en stor fyldning.

​Priser på kronebehandling

​Kroner kan fremstilles i guld, rent porcelæn eller en kombination af metal og porcelæn (metalkeramik).

Guldkroner er de stærkeste og er derfor de bedste til kindtænder hos patienter med et stort slid. Både metalkeramikkroner og porcelænskroner ligner naturlige tænder, men de er ikke helt så stærke som guldkroner.

En tandkrone koster 5000,-, hertil kommer udgiften til et røntgenbillede før og efter behandlingen, samt en eventuel bedøvelse.

Nogle gange kan man fremstille en metalkeramik-krone lidt billigere (4000,-). I stedet for guld, kan man under porcelænet bruge rustfrit stål.

Holdbarheden er god, men farven på porcelænet udenpå kan godt virke lidt mere "død". Derfor bruges denne type krone kun på de bageste kindtænder, hvor kravene til æstetik ikke er så store som på fortænderne. 

Brobehandling

Hvis du mangler en tand, kan den ofte erstattes af en bro eller et tandim​plantat. Der er dog grænser for, hvor mange tænder en bro kan erstatte. En lang bro kræver flere naturlige tænder til at bære den.

Broen fremstilles ved, at man sliber tænderne (bropillerne) på begge sider af den manglende tand til, ligesom hvis de skulle forsynes med en tandkrone. Imellem disse kroner svejses en tand af porcelæn på. Broen sidder fast i munden og kan altså ikke tages ud.

Vedligeholdelse af en tandkrone

tandkroner og broer holder ofte i mange år, men det er vigtigt at holde dem rene. Tænder med en tandkrone og en bro skal passes ligesom naturlige tænder, dvs. at du skal børste dem omhyggeligt med tandbørste og fluortandpasta og holde dem rene med fx tandstikker eller tandtråd.

Ønsker du at vide mere, eller er du i tvivl om, hvorvidt du har mulighed for at få en tandkrone, kan du ringe til Nibe Tandklinik på telefon 98 35 10 92, ligesom du også har mulighed for at bruge vores online booking

Vores tandklinik er placeret centralt i Nibe og vi har patienter fra hele omegnen omkring Aars og Nibe.

​Nibe Tandklinik​

​Skomagergade 1, 9240 Nibe​​

Telefon: 98 35 10 92

E-mail: tandmail@mail.dk

CVR: 31059062

​​Nibe Tandklinik er vurderet 4.8 / 5 stjerner

på baggrund af 9 anmeldelser på Facebook.dk