Åbningstider​

Mandag

08.00-17.00​

​Telefonen lukker kl. 12.30 - 13.30

og igen fra kl 16

Tirsdag

07.30-17.00​

​Telefonen lukker kl. 13-14

og igen fra kl 16

Onsdag

07.30-12.00​

Telefonen lukker kl. 11.45

Torsdag

07.30-16.00​

​Telefonen lukker kl. 12-13

og igen fra kl 15

Fredag

07.30-14.00​

​Telefonen lukker kl. 12

Lør- & søndage

Lukket

Lider du af tandpine?​

​Tandpine er et tegn på, at noget er galt

Få derfor tænderne undersøgt hurtigst muligt​ hvis du har ondt. Tandpine er beskrevet som den værste smerte, man kan udsættes for. Derfor er det vigtigt, at du jævnligt får tjekket dine tænder med undersøgelse og røntgenbilleder, så vi kan forebygge eventuelle smerter.

En tandpine kan volde store smerter

En rigtig tandpine er ofte ledsaget af så voldsomme smerter, at man ikke føler, man kan holde ud at være nogen steder. Oftest tiltager smerterne om natten, og dette er et tegn på, at der er rodbetændelse på en tand. Nogle gange kan det være svært at mærke præcist, hvilken tand smerterne kommer fra. Så kan man prøve at banke ovenpå tænderne med enden af en gaffel, da den berørte tand ofte vil være meget mere øm end de andre.

Nogle gange kan der også opstå en tandbyld i forbindelse med en svær tandpine. En tandbyld kan blive til en stor hævelse i løbet af få timer, og betændelsen kan påvirke ens almene helbred. Derfor er det vigtigt at søge tandlæge, så snart man har symptomer på tandpine fra en tand.

Behandlingen ved ovennævnte symptomer vil ofte være en rodbehandling. Penicillin kan afhjælpe symptomerne, men fjerner ikke betændelsen, der vil komme igen efter kort tid, hvis ikke tanden bliver rodbehandlet.​

Forskellige former for tandpine

Tandpine kan også opstå, hvis man har bidt på noget hårdt. Tanden kan ”forstuve” og være øm i en periode, men der kan også opstå revner i tænderne, der vil blive ved med at give symptomer, indtil man behandler tanden.

Symptomerne vil være en jagende fornemmelse ved sammenbid om noget hårdt eller sejt - såsom rugbrødskerner eller kød. Her vil det ikke altid være nødvendigt med en rodbehandling for at komme tandpinen til livs. Ofte kan symptomerne afhjælpes ved at bore revnen væk og lægge en plastfyldning i tanden.

Endelig kan man også opleve forbigående tandpine, der opstår, hver gang man indtager kolde fødevarer, eller er ude i kold luft. Dette skyldes ofte forkert tandbørstning eller et for stort indtag af syrlige drikke eller frugt. Søg straks tandlæge, så vi sammen kan finde årsagen til isningerne og tandpinen.

Bestil tid til tandbehandling

Bor du Aars, Nibe eller omegn, er du naturligvis velkommen til at komme til behandling hos os hos Nibe Tandklinik, hvis du har problemer med tandpine. Kontakt os gerne på telefon 98 35 10 92 eller bestil tid via vores online booking.

​Nibe Tandklinik​

​Skomagergade 1, 9240 Nibe​​

Telefon: 98 35 10 92

E-mail: tandmail@mail.dk

CVR: 31059062

​​Nibe Tandklinik er vurderet 4.8 / 5 stjerner

på baggrund af 9 anmeldelser på Facebook.dk