Åbningstider​

Mandag

08.00-17.00​

​Telefonen lukker kl. 12.30 - 13.30

og igen fra kl 16

Tirsdag

07.30-17.00​

​Telefonen lukker kl. 13-14

og igen fra kl 16

Onsdag

07.30-12.00​

Telefonen lukker kl. 11.45

Torsdag

07.30-16.00​

​Telefonen lukker kl. 12-13

og igen fra kl 15

Fredag

07.30-14.00​

​Telefonen lukker kl. 12

Lør- & søndage

Lukket

Diabetes

De mest almindelige problemer diabetes patienter oplever i mundhulen er huller i tænderne, parodontose, mundtørhed, svamp, infektioner, smagsforstyrrelser og forsinket sårheling.​

Caries og parodontose

Et højt glukoseindhold i spyttet hjælper bakterierne på tænderne med at trives. Derfor er det vigtigt at holde en god mundhygiejne også som sukkersygepatient, da der ofte vil udvikles huller. Da diabetes reducerer kroppens immunforsvar, kan der nemt opstå betændelse i tandkødet og parodontose. Diabetespatienter med utilstrækkelig blodsukkerkontrol udvikler oftere parodontose, deres parodontose er oftere mere alvorlig og de mister flere tænder end patienter, hvis diabetessygdom er under kontrol.

Mundtørhed (Spytkirtel dysfunktion)

Spyttet renser tænder og mundslimhinde for bakterier og madrester og holder munden fugtig. Konstant tørhed irriterer slimhinden i munden og forøger risikoen for at få karies, tandkødsbetændelse og parodontose meget. Der findes spyterstatningspræparater, som kan lette generne ved mundtørhed. Desuden kan det hjælpe at tygge sukkerfrit tyggegummi og ofte drikke vand, men begrænse indtaget af kaffe og alkohol.

​Svampeinfektion

Oral candidiasis er en svampeinfektion i munden, som opstår oftere hos diabetikere og tandprotese bærere. Nedsat spytsekretion og et øget indhold af glukose i spyttet udgør et attraktivt miljø for svampeinfektioner. Det ses som hvide (eller sommetider røde) pletter i munden, som kan være ømme eller kan blive til sår. Det kan ramme tungen og medføre en smertefuld brændende følelse. Det kan besværliggøre synkning og nedsætte smagssansen. God mundhygiejne nedsætter risikoen for svampeinfektioner.

Pas på dine tænder

Forebyggende tandpleje, herunder tandrensning, er vigtigt for dig, hvis du skal kunne kontrollere udvikling af tandkødsbetændelse og parodontose samt andre sygdomme i mundhulen. Regelmæssige kontrolundersøgelser på tandklinikken er vigtige for at vurdere din samlede status i munden, og for at kunne behandle eventuelle sygdomme tidligst muligt.

Fortæl altid din tandlæge hvis du har diabetes.

Vær opmærksom på alle tegn og symptomer fra din mundhule og kontakt klinikken hurtigst muligt, hvis der opstår et problem. Sørg for at have en god mundhygiejne, følg din læges råd og vejledning om kost og medicinering, og gå regelmæssigt til tandlæge, så du kan bevare dit sunde smil hele livet.​

​Nibe Tandklinik​

​Skomagergade 1, 9240 Nibe​​

Telefon: 98 35 10 92

E-mail: tandmail@mail.dk

CVR: 31059062

​​Nibe Tandklinik er vurderet 4.8 / 5 stjerner

på baggrund af 9 anmeldelser på Facebook.dk