Åbningstider​

Mandag

08.00-17.00​

​Telefonen lukker kl. 12.30 - 13.30

og igen fra kl 16

Tirsdag

07.30-17.00​

​Telefonen lukker kl. 13-14

og igen fra kl 16

Onsdag

07.30-12.00​

Telefonen lukker kl. 11.45

Torsdag

07.30-16.00​

​Telefonen lukker kl. 12-13

og igen fra kl 15

Fredag

07.30-14.00​

​Telefonen lukker kl. 12

Lør- & søndage

Lukket

Visdomstænder

En del visdomstænder kommer aldrig frem i munden, men bliver liggende nede i kæben. En sådan ”usynlig” visdomstand kan ligge i kæben i mange år uden at gøre skade.

Der kan imidlertid opstå betændelse i tandkødet omkring en delvist frembrudt visdomstand. Det viser sig ved smerte, rødmen, hævelse og problemer med at åbne munden helt. Man kan godt behandle betændelsen, men hvis betændelsen kommer igen, vil det være nødvendigt at fjerne tanden.

Visdomstænder skal generelt fjernes, hvis et af følgende problemer er til stede:

  • Hvis visdomstanden er svær at holde ren, og der hyppigt ses betændelse og hævelse af tandkødet.
  • Hvis der er hul i visdomstanden eller nabotanden, som ikke med fordel kan repareres.
  • Hvis der er fordybet tandkødslomme mellem visdomstanden og nabotanden.
  • Hvis visdomstanden ligger nede i kæben og ’gnaver’ på nabotanden.
  • Hvis der er en cyste omkring visdomstandens krone.

Hvis en visdomstand er fuldt frembrudt, kan den trækkes ud som andre tænder. Sådan er det ofte med visdomstænderne i overmunden. Er tanden kun delvist eller slet ikke frembrudt, er det nødvendigt at foretage en operation for at få den ud.

På Nibe tandklinik har vi jævnligt en dygtig kirurg på klinikken, der opererer visdomstænder ud.

Hvad sker der, når man skal have opereret en visdomstand ud?

Tandlægen tager et røntgenbillede af visdomstanden for at se, hvordan tanden og roden ligger i kæben. Uanset om tanden skal trækkes eller opereres ud, bliver man lokalbedøvet. Derfor er det relativt smertefrit at få fjernet visdomstanden. Da man er ved fuld bevidsthed, kan man til gengæld både høre og fornemme, at der bliver arbejdet i ens mund.


En simpel tandudtrækning er som regel hurtigt overstået. Tandlægen løsner tanden, hvorefter den kan fjernes.

Såfremt det er nødvendigt at foretage en operation for at fjerne tanden, vil tandlægen eller kæbekirurgen lægge et snit og skubbe tandkødet til side for at komme ned til kæbebenet. Ofte må der fjernes lidt af kæbebenet for at få adgang til visdomstanden. Endelig må tanden i mange tilfælde deles i mindre stykker, før den kan fjernes. Såret lukkes til sidst med et par sting​

Hvordan har man det efter bagefter?

De fleste, der får fjernet en visdomstand ved en operation har lidt ondt bagefter. Det er dog sjældent, at almindelige smertestillende tabletter ikke kan holde smerterne nede. Det er imidlertid vigtigt, at den smertestillende medicin tages, mens lokalbedøvelsen fortsat virker.


Efter operationen kan kinden hæve op, og der kan opstå misfarvning, men efter en uge er hævelsen som regel væk igen. Som følge af hævelse og smerte vil nogle også have svært ved at gabe normalt de første dage.
De første dage efter, at man har fået fjernet en visdomstand, er det bedst at tygge maden forsigtigt i den modsatte side. Så samler madrester sig ikke så let i hullet, hvor tanden tidligere har siddet.

Hvis bakterier og madrester sætter sig i hullet, kan man få en dårlig smag i munden. Det er derfor vigtigt at holde rent ved at børste sine tænder, men man skal ikke børste omkring såret.

Hvad kan gå galt, når en visdomstand skal fjernes?

Normalt er det ufarligt at få fjernet en visdomstand, men som ved alle andre operationer er der en lille risiko for komplikationer.

Nogle gange kan der komme betændelse i såret, hvilket vil give dunkende og stærke smerter. Hvis der er kraftig betændelse, vil der også kunne udvikles feber og almen utilpashed. Man vil desuden få dårlig smag i munden og dårlig ånde. Hvis dette er tilfældet, er det nødvendigt at komme til kontrol og efterbehandling hos tandlægen.

Hos nogle er der en lille risiko for beskadigelse af følenerven, som kan ligge tæt på visdomstandens rod. Det er blandt andet derfor vigtigt, at der tages et godt røntgenbillede inden fjernelse af visdomstanden. Herved kan tandlægen bedømme, hvor tæt følenerven og visdoms tandens rod ligger. Hvis følenerven ligger tæt på roden, kan nerven blive beskadiget under operationen. Det kan resultere i følelsesløshed, snurren eller en sovende fornemmelse i en del af underlæben. Heldigvis er de fleste af sådanne føleforstyrrelser forbigående.​

​Nibe Tandklinik​

​Skomagergade 1, 9240 Nibe​​

Telefon: 98 35 10 92

E-mail: tandmail@mail.dk

CVR: 31059062

​​Nibe Tandklinik er vurderet 4.8 / 5 stjerner

på baggrund af 9 anmeldelser på Facebook.dk