Regelmæssige tandeftersyn og tandrensninger er en forudsætning for at kunne bevare sine tænder hele livet.
Det sikrer også nemmere og rarere tandlægebesøg med mindre omkostninger.
Ved tandeftersyn ser vi efter huller i tænderne, utætte og defekte fyldninger samt parodontose, der ubehandlet fører til at du mister dine tænder. Vi giver også råd og vejledning om hvordan du bedst bevarer dine tænder sunde og smukke. Endelig tjekker vi også mundhulen for slimhindelidelser.
Ved en tandrensning fjerner vi tandsten og plak (belægninger) fra tænderne. Tandsten er forkalkede bakteriebelægninger, og hvis disse ikke fjernes vil det føre til betændelse i dit tandkød og med tiden parodontose.
Det kan være nødvendigt at tage røntgenbilleder/bitewings i forbindelse med tandeftersynet. Disse røntgenbilleder er meget vigtige og nødvendige for at kunne udføre en tilstrækkelig undersøgelse af tandsættet. Vi tilpasser intervallet mellem røntgenundersøgelser individuelt fra patient til patient.